Nyheder

Vær med i en undersøgelse af det lokale liv på Bornholm
Kristian Pihl, august 2015
Undersøgelsen af det lokale liv handler om, hvordan livet i lokalsamfundene opstår, og hvem der tager teten i udviklingen lokalt.
Regionskommunens borgerpanel er nu åbent for alle, og dette bliver den første undersøgelse, hvor alle har mulighed for at være med. Hvis du er bornholmer, men ikke bor på Bornholm - eller du måske er bornholmer et par måneder om året, kan du også være med i undersøgelsen. Du skal bare melde dig ind i borgerpanelet.
Undersøgelsens resultater vil blive drøftet både i kommunalbestyrelsen og i Fællesskabet, der er en del af initiativet Bornholms Fremtid. Du kan læse mere om Fællesskabet her.
Tryk på linket nedenfor for at melde dig til panelet.

Borgerpanelet er nu åbent for alle
Kristian Pihl, august 2015
Regionskommunens borgerpanel er nu åbent for alle. Det vil sige at du har mulighed for at give din mening til kende om aktuelle emner sammen med en masse andre bornholmere.
Som noget nyt er det nu også muligt for "eksil-bornholmere" at være med i panelet.
Du vil 2-4 gange om året blive inviteret til at deltage i en panelundersøgelse. Tidligere undersøgelser har blandt andet handlet om forholdet mellem frivillige og kommunen, færgebetjeningen af Bornholm og Bornholms image og omdømme.
Tryk på linket nedenfor for at melde dig til panelet